Skovflåter

Skovflåter er almindelig i den danske natur og det vi skriver her gælder sådan set altid når man færdes i naturen.

Flåter spredes blandt andet via rådyrene og da der færdes rådyr på vores grund, er der også en risiko for at man får en flåt på sig, så for en sikkerhedsskyld bør I tjekke jer for flåter dagligt, hvis I har været ud i græsset.

Har man fået en flåt, så skal den helst fjernes inden for 24 timer, da der ellers er en lille risiko for at få en borrelia infektion. Vi bruger en almindelige pincet som du kan finde i den øverste skuffe i badeværelset.

Du kan læse meget mere om flåten på Miljøstyrelsens hjemmeside.


Får man røde plamager/udslet/hovedpine/ influenza symptomer/eller anden ubehag, man ikke kan forklare, inden for de næste måneder, efter man er blevet bidt, så kontakt lægen.

Har du fået en infektion er behandlingen en penicillinkur i 10 dage.

Vi får flåter på os flere gange om året, men i de 30 år vi har haft sommerhuset, har vi kun fået  infektion en enkelt gang, så det er bestem en sjældenhed, men man må ikke ignorere evt. symptomer.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang